Om børnehuset
Her kan du læse mere om Langsø Børnehus, dets vedtægter og værdigrundlag.
Langsø børnehave ligger i Vammen og åbnede 2010. Børnehaven er en lille privat børnehave, som pt. har plads til 35 børn i alderen 2,11-6 år. Børnehaven hører under Langsø Friskole. Børnehaven og Langsø Vuggestue holder til under et tag. Der er et tæt samarbejde med skolens SFO, idet der er fælles morgen og eftermiddagspasning samt i ferierne.
Vi har en god personalenormering, som betyder, at vi har tid til at være nærværende voksne sammen med barnet.
Værdier som nærvær, opmærksomhed, varme og respekt for børnenes forskellighed præger vores pædagogik overfor børnene, men også samværet personalet imellem.
Vi ønsker at fremme børnenes ansvarlighed, selvstændighed, troen på sig selv og en god social adfærd.
Om onsdagen har børnehave børnene middagsmadpakke med – og det er den dag, hvor vi laver længere ture ud af huset. Ellers får børnene al mad i Børnehaven.
Middagshvil. Alle børn har et hvil efter middagsmaden. De får let massage, hører stille musik, vi synger eller læser for dem. Efter sådan et hvil er børnene igen klar til at lege ude eller inde.
Alle børn er ude hver dag, og ofte flere gange om dagen.. Vi er lige så ofte ude om formiddagen som om eftermiddagen.