Langsø Børnehus er en mindre privatinstitution beliggende i Vammen, 15 km. nord-øst for Viborg. I januar 2010 åbnede vi vores børnehave og i septemter 2013 fulgte vuggestuen efter. Børnehuset har plads til 18 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. Vi hører under Langsø Friskole, som vi også har et meget tæt samarbejde med - bl.a. i forbindelse med SFO og før-skole-børn.
Vi ønsker at fremme børnenes ansvarlighed, selvstændighed, troen på sig selv og en god social adfærd. Dette gør vi bl.a. gennem vores mange ture - både i lokalsamfundet, men også til f.eks. biblioteket, teateret eller svømmehan i Viborg eller tur til Hobro Minizoo. Også ture til Tjele Langsø kan være en del af vores program.
Værdier som nærvær, opmærksomhed, varme og respekt for børnenes forskellighed præger vores pædagogik overfor børnene, men også samværet personalet imellem.
Langsø Vuggestue
Vi er en del af Langsø Børnehus og har vores egne lokaler, hvor vi kan boltre os. Udenfor har vi vores egen lille legeplads med sandkasse, rutchebane osv.
Vores nøgleord er omsorg, nærhed og tryghed og vi ønsker at være et sted, hvor forældre er trygge ved at aflevere deres barn.
Vi er en del af Langsø børnehus. Vi har dejlige lokaler med plads til at udfolde sig i leg og kreativitet.
Vi vægter udeliv meget, og børnene er ofte ude både formiddag og eftermiddag. Vi har en fin legeplads med bl.a. bålhytte som vi ofte bruger. Derudover er vi tit på ture i vores lokalområde bl.a. til Den grønne Kile, Kirkeskoven, spejderhytten m.fl.